sisters

Gode tips til hvordan du kan underholde børnene til bryllup og fester

Når det kommer til bryllupper og andre store fester, kan det være en utrolig stor udfordring at få børn til at sidde helt stille ved bordet i flere timer – og det er da netop også derfor, at de fleste brudepar gør sig mange overvejelser om, hvorvidt der overhovedet skal børn med til brylluppet i første omgang. Bryllupper kan nok godt virke en smule kedelige for børn, men det behøver det nødvendigvis ikke at være. Du bliver her i artiklen præsenteret for nogle gode ideer, der gør, at din bryllupsfest eller store fest bliver lige så underholdende for børn såvel som for de voksne.

Sørg for at skaffe en masse udklædningstøj og forevig dagen på en sjov måde 

En rigtig god ide, når det gælder om at sikre, at børnene har det sjovt til et bryllup eller en anden stor fest, er at sørge for en masse sjovt udstyr til dem. Det kan eksempelvis være sjove næser, parykker, briller, hatte samt andet, de vil kunne bruge til at klæde sig ud. Børn elsker sådan noget, og du kan desuden vælge at lave en fotoboks, så børnene på den måde får en mulighed for at forevige denne særlige dag. Det kan eksempelvis foregå ved at investere i et fotostativ til enten en smartphone eller iPad, og så kunne man eksempelvis få en af de større børn til at være kameramand. Ønsker du at gå hele vejen, kan du også vælge at leje en fotoboks, og dette koster omkring 6.000 kr.

Arranger et sted kun for børn med masser af underholdende legetøj  

Herudover er det også en rigtig god ide at få børnene til at føle sig specielle, og det kan du gøre ved at arrangere et sted, der kun er for børn. Det kan eksempelvis være et helt specielt dessertbord eller et slikbord, hvor de kan blande en pose med lækre ting. I forbindelse med dette kan du også vælge at lave en ’ingen adgang for forældre’-zone, som skal bugne med dukker, spil, bolde, udklædningstøj, legoklodser og meget andet. På den måde får børnene en masse sjove muligheder at vælge imellem, og såfremt man ønsker det, kan man også vælge at investere i små legetelte, så de mindste kan få lov til at lege i små huler. Du finder på www.nikostine.dk alverdens legetøj, som med garanti vil kunne underholde børnene en hel dag.

Sørg for at inkluder dem i festen – spil deres yndlingsmusik

Du kan yderligere vælge at dække et specielt børnebord til brylluppet eller festen, som er et kreativt bord spækket med modellervoks, perler, sæbebobler, perleplader, aktivitetsbøger, malebøger og andet godt. Dette er primært for de lidt ældre børn, men kreative aktiviteter er noget, der vil kunne holde dem hen i adskillige timer ad gangen, og herudover nyder de fleste børn at sidde og koncentrere sig med det samme i lang tid.

Endelig kan det ligeledes være en rigtig god ide at lade børnene få deres helt egen dans til festen eller brylluppet. Dette er igen med til at få dem til at føle sig set og hørt til festen, og det er altid et hit at invitere alle børnene på dansegulvet og så bede DJ’en om at spille deres yndlingsnummer. Børn elsker at få lov til at danse og hoppe rundt til musik, de godt kan lide, og dette vil med garanti også være underholdende for de voksne at se på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *