Bryllupsplanlægning: 5 ting til huskelisten

Det kan virke meget enkelt at gifte sig, for hvis man elsker hinanden, så skal man naturligvis leve sammen resten af livet. Men med et bryllup følger rigtig meget mere end denne kærlighedserklæring, for det kræver enormt meget planlægning og en vis indsats at få stablet drømmebrylluppet på benene. Mange har helt særlige drømme og forventninger til, hvad et bryllup indebærer for dem, og det kan nogle gange virke som en stor mundfuld at få disse omsat til virkelighed. Hvor skal man lige starte? Her er en guide, der kan hjælpe jer med at klarlægge de allerførste skridt planlægningsfasen.

#1 Drømmene

Det er en rigtig god ide at I sætter jer sammen og noterer, hvilke drømme og forventninger I har til jeres bryllup. Det er det allerførste og ikke mindst allervigtigste skridt at tage, for på den måde er I sikre på, at I kender hinandens ønsker og behov, og det vil derfor blive lettere at forene disse og dermed bevæge jer videre i planlægningsfasen. I kan eventuelt lave en brainstorm og hænge den op derhjemme, så I altid har for øje, at bryllupsplanlægningen skal være i overensstemmelse med jeres bryllupsforestillinger.

#2 Bryllupsdatoen

Det lyder måske logisk, men I skal selvfølgelig huske at få sat en dato for jeres bryllup så tidligt i planlægningsfasen som muligt, da der er flere hensyn at tage til blandt andet kirke, lokation og gæster. I gamle dage skulle vielsen gerne finde sted indenfor det første år efter forlovelsen, men i dag har man mere eller mindre friheden til selv at bestemme, hvornår brylluppet skal finde sted. En af overvejelserne er blandt andet, om I ønsker at giftes i en bestemt årstid, da det kan have betydning for, hvilket slags bryllup I har mulighed for at holde.

#3 Lokationen

Der er flere ting at tage stilling til, når det kommer til lokation. Vielsen kan foregå i kirken, på rådhuset eller et helt tredje sted, og til selve festen er mulighederne så mange, at det nærmest kan være svært at overskue: Skal det være i et selskabslokale? I et telt i haven? Måske på en kro? Det er derfor en rigtig god ide, at I også sørger for at give jer tid til at gøre jer disse overvejelser og tanker, da det i sidste ende er det, der kommer til at danne rammen for jeres bryllup. 

#4 Budgettet

Alle har råd til at drømme, men kan bryllupsdrømmene realiseres med jeres budget? Det er vigtigt, at I bliver enige om, hvilket budget I kan og vil have for jeres bryllup, for der er rigtig mange tinge udgifter i bryllupsplanlægningen. Med et budget kan I holde styr på disse udgiftsposter og samtidig danne jer et overblik over, hvor I kan blive nødt til at prioritere.

#5 Gæstelisten

Når I har besluttet jer for, at I skal giftes, går der med stor sandsynlighed ikke længe før, at de fleste i jeres omgangskreds ved af det. Det er derfor vigtigt, at I får skabt jer et overblik over, hvilke familiemedlemmer og venner I vil invitere, for I har ikke nødvendigvis råd eller plads til alle.

 

Savner du inspiration til manden, kan du måske finde inspiration på nettosten.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *