make up

Bliv klar til Den Store Dag: Hår, make-up og det ekstra pift

Det er så yndigt at følges ad. Ja, faktisk er det nok noget af det smukkeste i livet, og derfor er det helt forståeligt, at mange ønsker at fejre den blomstrende kærlighed med familie og venner. Den store dag, hvor man erklærer hinanden evigt troskab, er en meget speciel og vidunderlig dag – men at forberede og blive klar til et bryllup kræver også en stor indsats. Udover at du skal have styr på menuen, opdækningen, bordplanen og meget andet, så skal du også have styr på dig selv. Du skal naturligvis stråle på din bryllupsdag, og det er netop dét, vi skal tale mere om nu.

Den perfekte bryllupsfrisure

Rigtig mange (unge) kvinder vælger at gå til en professionel frisør og få sat hår før deres bryllup, men det kan også være en rigtig god ide at tænke på hår og bryllupsfrisure lang tid før selve brylluppet. Du har måske en god veninde eller bekendt, der nyder at lege med hår, og som gerne vil hjælpe dig med at afprøve forskellige styles før selve dagen. Det er fint at finde inspirationsbilleder på nettet, men det er vigtigt at få afprøvet en såkaldt betaversion i virkeligheden for at se, om det nu også klæder dig og din ansigtsform. Gennem praktiske forsøg kan du også blive klogere på, om du vil have mere eller mindre løst hår, eller om det hele skal sættes op.
Men den perfekte bryllupsfrisure afhænger ikke kun af selve opsætningen. Drømmefrisuren kræver tit noget forberedelse. Måske ønsker du at gøre noget ekstra ud af dig selv med en smuk farvning, men også hårets glans og styrke skal opbygges lang tid i forvejen. Vær god ved dit hår og plej det inden dit bryllup. Invester i nogle gode kvalitetsprodukter, der får dit hår til at skinne og se sundt ud, og så skal du nok komme til at stråle til dit bryllup. På dette website kan du finde en rabatkode til lækre hårprodukter fra nicehair.dk – betragt det som vores bryllupsgave til dig.

Smuk make-up til brylluppet

Du har garanteret udset dig den mest fortryllende brudekjole, og du skal have sat håret op som en filmstjerne. Men hvad så med make-uppen? Der er allerede fokus på så mange ting, og det kan derfor være et godt tip at lægge en smuk, men afdæmpet make-up. Du skal selvfølgelig stadig fremhæve dine fineste træk – men gør det med naturlige farver. På den måde giver du mere plads til at lade alt det andet lyse op, og du får en fin balance mellem alt det ekstravagante og det naturlige, feminine og helt reelle dig.
Har du i stedet valgt en mere simpel kjole, kan du sagtens tillade dig at give den et ekstra lag med make-up-penslen og en farverig læbestift. Det hele handler som sagt om at finde den gyldne middelvej.

Et ekstra pift

Som en ekstra foræring i anledning af dit bryllup har vi også fundet en rabatkode til skønne parfumer, så du kan finde duften, der sætter prikken over i’et. Rabatkoden finder du ved at følge dette link. Nu er resten helt op til dig, og vi håber, du får en eventyrlig start på livet som gift.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *